Rio Chillar ved Nerja

Jeg har egentlig altid vidst at der var en rigtig flot vandretur fra Nerja – op i Chillar floden. Jeg har også altid vidst at det var et meget populært udflugtsmål, især for de lokale vandrere, picknikkere og ferskvandsbadere – og måske lige netop derfor har vi ikke fået taget os sammen til selv at besøge floden.  Vi er vist mest til naturoplevelser uden alt for mange forstyrrende elementer.

Da imidlertid én af Ingelises veninder havde lagt fotos fra sin flodtur op på facebook, blev nysgerrigheden for stor – og det besluttedes at nu skulle det være vores tur til at tage herlighederne i nærmere øjesyn.

Dagen blev afsat i kalenderen, og søndag den 3. august satte vi, relativt tidligt om morgenen for en søndag, GPSsen i vor Helle Hollis udlejningsbil med kurs mod Calle Mirto i Nerja – omkring en times kørsel fra Malaga ad A7 mod Motril.

Efter at have parkeret bilen forsvarligt startede vi vor 5 timers uforglemmelig vandretur, hvor vi næsten hele tiden vandrede nede i selve floden.

Vi startede fra det nedlagte stenbrud, hvor der er en overvåget P-plads til 62 biler. På dette sted er floden ikke særligt veldefineret. Selve flodsengen er det meste af tiden bred, og selve floden er kun en lille bæk som snor sig ind og ud. Denne strækning tilbagelægges uden udfordringer overhovedet (udover at man tåbeligt nok hele tiden forsøger at undgå at få våde fødder) og i løbet af en lille halv time når vi frem til vandkraftværket.

Ved denne lejlighed var én af slusehullerne lukket op, så de der havde brug for det kunne her få sig et vældigt brusebad fra den lårtykke stråle der stod ud af vandkanalen som fører Nerjas brugsvand frem til lagertankene.

Herfra snævrer floden sig ind, og det bliver uundgåeligt at gå med fødderne i vand. Vandet når i starten op til anklerne – og det virker nu tåbeligt at vi i starten forsøgte at undgå våde fødder. Temperaturen på vandet er behageligt, og føles på intet tidspunkt koldt.

Efter yderligere en lille times vandring snævrer floden sig yderligere ind, og er på sine steder blot godt en meter bred. På hver side rejser de blankslidte marmorvægge sig mange meter i vejret. Det kan være vanskeligt at afgøre nøjagtigt, men jeg er overbevist om at de i hvert fald rejser sig 3 etager højt over vore hoveder.

Floden snævrer sig ind   (Privat foto cc: Hans Hugo From)

Denne del af floden er utrolig spændende, og man overraskes konstant over hvad der møder én om det næste hjørne. Vandstanden her når sine steder op til knæene, og flodbunden byder på enkelte forhindringer i form af små strømfald og væltede stammer – der mest af alt er dekorative. Lyset brydes smukt i det klare vand, og spillet imellem lys og skygge er vanvittigt smukt.

Efter en halv times tid breder floden sig igen ud, og vi når frem til de første pools hvor det er muligt at bade. Antallet og hyppigheden af strømfaldene tager til, og flodbunden byder på større og større udfordring – uden at det dog bliver nødvendigt at kravle på alle fire. Floden er på dette stykke kantet af Nerie som på denne tid netop blomstrer.

En af de mange små strømfald    (Privat foto cc: Hans Hugo From)

Efter i alt godt 2 timer når vi frem til det første egentlige vandfald. Her er det for alvor muligt at bade. Vandet er krystalklart og meget indbydende. Her indtog vi vor medbragte mad som styrkede os til hjemturen som vi påbegyndte umiddelbart efter.

Vandfald og store pools at bade i     (Privat foto cc: Hans Hugo From)

Vi var heldige at vi startede relativt tidligt. Dette bevirkede at vi under store dele af opturen havde floden til os selv. På tilbageturen derimod var der tæt trafik af ”modvandrende” som faktisk var ganske larmende og generende for den samlede naturoplevelse.

Vi er ikke alene på hjemturen !     (Privat foto: Hans Hugo From)

Dette til trods, så fik vi set noget af det flotteste natur vi har oplevet i Spanien. Jeg kan slet ikke forstå at vi har ventet 17 år på dette. Efterfølgende har jeg fundet ud af at vi kunne have vandret endnu længere op i floden, og at der findes endnu større og flottere vandfald. Men vi fortryder ikke at vi vendte om på dette sted.

Selvom vi er vant til at vandre i bjerge er det alligevel anderledes trættende at vandre i vand. Vi må begge indrømme at vi var temmelig trætte da vi kl 15:30 vendte vor Helle Hollis udlejningsbil og satte kursen tilbage til Mijas.

Et velfortjent hvil !     (Privat foto cc: Hans Hugo From)

Fyldt op til bristepunktet med uforglemmelige, smukke og  positive indtryk – som vi kan leve længe på – eller i hvert fald indtil turen om 14 dage går til Capileira i Alpujaras hvor vi har planlagt en ny lille vandretur fra Mulhacen til Trevelez.

Fakta
Bilen lejer du naturligvis hos www.hellehollis.com

Rutens start
Calle Mirto findes let. Drej væk fra havet i Burriana rundkørslen og følg skiltene til markedet ”mercadillo”. Fortsæt op langs parkeringen og drej til venstre for enden af vejen. Du kommer nu på en betonvej der fører under motorvejsbroen. For enden af denne betonvej starter vandreturen.

Parkering
Der findes 62 overvågede P pladser for enden af betonvejen. Hvis disse alle er optagede så findes der parkering ved markedspladsen på Calle Mirto.

Rutens varighed og sværhedsgrad
Fra parkeringspladsen til vandfaldet 2 – 2,5 timers gang i jævnt tempo. Tilbage ad samme flod – i alt 4-5 timers vandring af middel sværhedsgrad. Hertil evt. pauser. Ruten egner sig til alle aldre – også børn på ned til 7-8 år. Det fine er jo at man kan vende om når man vil eller når man har fået nok. For at det skal blive rigtigt smukt skal man dog som minimum gå den første halve time op til vandkraftværket. Start så tidligt som overhovedet muligt. Gerne allerede kl 08:00. Jo længere du venter jo flere folk.

Hvad skal vi have med
Det er helt nødvendigt at have gode kondisko med en god sål og som kan tåle vand. Jeg kan ikke anbefale udtjente sko da de normalt ikke har megen ”slidbane”. Ikke at stenene i floden er glatte – men alligevel! Vand og en madpakke. (tror sagtens at flodvandet i nødstilfælde kan drikkes) Vi var glade for vore vandrestave som vi flittigt brugte. Især på nedturen hvor det var rart på forhånd at kunne ”lodde” vanddybden, og dejligt at have et ekstra ”støtteben”. Vandrestave kan købes i Decathlon helt ned til 12€ for et sæt.

Hvis du vil vide mere om turen så er du velkommen til at kontakte

Hans Hugo From, Direktør, Helle Hollis Car Rental [email protected]