Tilbage til bloggen

Luna Mora i Guaro

Publiceret den 03 september 2014

En af de store begivenheder på Costa del Sol er ”Luna Mora” i Guaro som finder sted i weekenden 06.09-07.09  og weekenden 13.09-14.09. ´

Guaro er en lille spansk landsby som ligger ligger 40 km fra Malaga, via Coin – og 20 km fra Marbella via Monda.

Gennem mange år har Guaro arranget en festival hvor byen bliver omdannet til Al-Andaluz epoken med  over 25.000 levende stearinlys i byens stræder når mørket sænker sig.   Det er byens beboere som sørger for at landsbyen bliver smukt dekoreret.

Der er teater, gøgl og eksotiske spisesteder kun oplyst af de levende stearinlys, og som giver en helt speciel stemning. Desuden bliver der arangeret flamingo koncerter, som der kan bestilles billetter til på forhånd og som afholdes i byens auditorium, eller du kan lytte til andre musikgrupper som spiller i byens stræder.

Guaro har arrangeret at der er masser af parkeringspladser udenfor  landsbyen, og  der køres med minibusser frem og tilbage til festivalen, så det skulle være let at besøge begivenheden.