Tilbage til bloggen

Ferietip til Málaga: Oplev Messi og Ronaldo på La Rosaleda

Publiceret den 15 januar 2015

For fodboldfans på ferie i Málaga, kan byen tilbyde en ekstra oplevelse. Nemlig en fodboldkamp på La Rosaleda, Málaga CF’s hjemmebane og er du heldig hedder modstanderen FC Barcelona eller Real Madrid.

I samarbejde med rejseguiden VisitFootball.dk bringer vi her et par gode råd og vejledning til hvordan du kommer til live fodbold i Málaga.

Om Málaga CF
Málaga Club de Fútbol, som klubben officielt hedder, er fra 1904 og har hjemmebane på det intime stadion La Rosaleda med plads til godt 29.000 tilskuere. Klubben har spillet 33 sæsoner i La Liga med en 4. plads i 2012, som det bedste resultat. I 2002 vandt klubben UEFA Intertoto Cup og nåede i samme sæson til kvartfinalerne i Europa League, hvor den portugisiske klub Boavista trak det længste strå.

Endnu et højdepunkt i klubben historie og den hidtil flotteste præstation, var i sæsonen 2012/13. Her gik Málaga CF videre fra gruppespillet i Champions League og helt til kvartfinalerne i Europas fineste turnering. Endestationen blev Borussia Dortmund med et samlet 3-2 nederlag. Pt. ligger Málaga CF på en fornem 7. plads til La Liga.

Den danske fanklub – din genvej til fodboldbilletter
Den danske fanklub for Málaga CF hedder La Peña de Dinamarca og holder til i Málaga. Fanklubben kan hjælpe med kampbilletter til Málaga CFs kampe, som de også sælger via deres hjemmeside. Derudover tilbyder fanklubben før-kamp-arrangementer med spisning og oplæg til kampen. Det kan varmt anbefales at kontakte fanklubben, hvis man er på ferie i Málaga vil til fodboldkamp. Mere info om billetter kan findes på http://www.malaga-support.dk

De største kampe – med de største stjerner
Er du heldig, kan du opleve nogle af verdens største fodboldstjerner på La Rosaleda. Både FC Barcelona med Messi og Real Madrid med Ronaldo på holdet gæster Málaga en gang hver sæson til kampene i La Liga. Er dette tilfældet skal du være i god tid for at sikre dig billet. Andre store kampe er mod klubber som Valencia, Atletico Madrid, Sevilla og det Andalusiske lokalopgør mod Granada – en by som kun ligger 125 km fra Málaga.

Fodboldturist?
Er du interesseret i fodboldrejser til flere byer og klubber i Europa, kan du finde rejsetips og vejledning på http://www.visitfootball.dk/fodboldrejser