Postkort fra Andalusien

En af vores kunder, Bente og Ove Lustü,  har skrevet om en spændende tur rundt i Andalusien, som vi har fået tilladelse til at bringe.  Få dig nogle gode ideer til din næste rundtur i Andalusien.

Postkort fra Andalusien  –  Rejseperiode 28. april – 7. maj 2014

Kære venner og familie,

Da vi bestemte os for at sende en hilsen ad denne vej, gav det samtidig mulighed for at sende en hilsen til flere, end vi plejer. ”Kortet” indeholder ingen væsentlige oplysninger, så hvis du eller I ikke har nogen videre interesse i at få en hilsen fra Sydspanien, er der altså ingen læsetvang!

Tidspunktet for turen var valgt, fordi Ove i forbindelse med et biologikursus for 43 år siden i slutningen af april besøgte både naturparken og reservatet i Coto Donana, som ligger i floden Guadalquivirs delta. Dengang var han bl.a. så heldig at se den yderst sjældne iberisk los.

På forhånd havde han bl.a. forberedt (nærmest lovet) Bente, at hun bl.a. ville se underarten spansk kejserørn og især de meget spektakulære ellekrager og skadegøge, men ingen af dem lykkedes det at se! Fauna og flora er stadig meget rig og spændende, og vi så mange andre arter – bl.a. masser af biædere og hærfugle.

Til gengæld havde Ove også nærmest garanteret, at vi ikke ville komme til at se iberisk (spansk) los, men det gjorde vi til gengæld! Mens vi drak en kølig øl i skyggen på naturcenteret på El Acebuche i Huelva provinsen, prøvede Ove at fotografere nogle tillidsfulde blåskader, som drak vand og badede i en lille dam. Måske var det fuglene som tiltrak lossen? I hvert fald opdagede en af de tre andre gæster lossen ganske tæt derpå. Alle sprang op, og lossen flygtede. Ove nåede lige at tage et par halvdårlige billeder uden teleobjektiv og på en forkert lukkertid, men billedet kan bruges som dokumentation

cc: Ove Lustü

Blåskaderne fik vi aldrig fotograferet!

Iberisk los (Lynx pardinus) adskiller sig bl.a. fra den i bl.a. Norden forekommende los (Lynx lynx) ved at være væsentlig mindre og have en anden farve på pelsen. I følge Natura 2000 findes en verdensbestand på mellem 100 og 140 dyr. Iberisk los er dermed verdens sjældneste kattedyr. Det frygtes, at det bliver den første katteart, der udryddes, siden sabelkatten uddøde for 10.000 år siden! De mest pessimistiske beregninger siger 5 år! Så galt går det dog næppe – bla. fordi et opdrætningsprojekt med henblik på udsætning er iværksat. Mange dræbes dog i trafikken. Opdyrkning af levesteder og ulovlig efterstræbelse er også store problemer. Da vi kom hjem til hotellet, var rygterne om, at vi havde set los allerede løbet i forvejen, så vi måtte flere gange fortælle om oplevelsen – og dokumentere påstanden! Der var mange, der gerne ville have været med!

I naturparken Coto Donana foretages bevidste indgreb for bevarelse af naturen: Pinjeskove opstammes, så bedre lysindfald forekommer, korkege plantes og beskyttes mod græsning fra (kron)hjorte og kaniner. Indsamling af kork foretages ikke længere i disse områder, men aht. biodiversiteten ønskes korkege fortsat i landskabsbilledet (i naturparkerne!).

Landskaberne uden for naturparkernes og reservaternes afgrænsede områder var uigenkendelige. Korkegeskove var fældet og eukalyptusskove udfaset – sidstnævnte med den begrundelse, at jordbunden under eukalyptustræerne forringes, hvorved hjemmehørende og naturligt forekommende arter får svært ved at etablere sig. Desuden var store, komfortable veje blevet anlagt.

I stedet var områder, hvor der vanskeligt eller ikke kunstvandes, blevet tilplantet med oliventræer. Hvor der kunne kunstvandes, var jorden intensivt opdyrket med appelsin- og citronplantager eller fx grønsager, jordbær og asparges! Vandet hentes i floder og søer med de problemer, det forårsager! Der er i forvejen vandmangel! Dagtemperaturerne lå (sidst i april) omkring 30C, så meget var allerede afsvedet.

Vi boede to dage på et hyggeligt og billigt hotel i El Rocio, hvor vi havde fået balkon direkte ud til marismaen (marsk området). Herfra kunne vi sidde i ro og mag og betragte dyrelivet – en rigtig pensionisttilværelse! Andre var henvist til strandpromenaden, som i dagtimerne var fyldt med ornithologer og andre naturinteresserede, der med teleskoper og telelinser fik store oplevelser på nethinden og i fotoapparatet.

Herfra så vi alle områdets arter af hejrer og ibis, utallige flamingoer, hvidskæggede terner, sortterner og stylteløbere samt en mængde andre fugle i mindre mængder (bl.a. braksvaler). En rudel på 17 kronhjorte græssede fredsommeligt blandt køer og heste på den modsatte bred. Lige før solopgang, hvor temperaturen kunne være nede på 16C, sad vi på altanen og nød fuglene, som trak ind i marismaen fra overnatningspladserne i træer og buske længere væk. Der kunne være flokke med mere end 100 sorte ibis eller skestorke. Flamingoerne, som havde overnattet i vådområdet, flyttede til fouragerings områder tættere på land. Så snart det blev lidt lysere kom i hundredvis af sorte glenter i meget lav højde fra overnatningspladserne i pinjeskoven tættere på kysten. En enkelt blå glente overnattede der også.

Hotellet var vel nærmest ét, man kunne kalde et biodiversitets hotel. Landsvaler byggede over dørene på den overbyggede gang, der forbandt husene. Hotellets personale klarede problemet med de næsten flyvefærdige ungers ekskrementer ved at vaske gulvet under rederne adskillige gange om dagen. Når mørket faldt på, kom gekkoer i alle mulige størrelser frem fra revner og sprækker. De løb hen over vægge og lofter, hvor de sørgede for, at der hverken var insekter eller edderkopper på gange og værelser! Det var nok ikke tilfældigt, at hotellet udelukkende var beboet af fugle- og naturelskere! 3-4 arter af frøer kvækkede og blandede sig med nattens sangere. Vi undrede os lidt over, at der kunne forekomme mange frøer i områder med rigtigt mange hejrer. Det kunne dog se ud som om, frøerne dels valgte opholdssteder, hvor der ikke var så mange hejrer, og dels udelukkende var nataktive.

Adgang til naturparken Coto Donana begynder i El Rocio. Besøg i naturparken foretages i 4 hjuls trukne busser og med guide (til selve reservatet er der ikke umiddelbar adgang). Det var interessant at genopleve, men udbyttemæssigt stod det måske ikke helt mål med det, vi oplevede på egen hånd.

Det var faktisk først i El Rocio, vi havde turens 3. og 4. overnatning.

Da vi kom til Malaga fra København, havde vi på Stevens foranledning lejet bil hos ’Helle Hollis’, som er et dansk (opr. Silkeborg) ejet firma med mere end 1.000 biler ’i stalden’.

Da den administrerende direktør, Hans Hugo From, hørte, hvad vi ville foretage os – og ikke bare ’køre op og ned langs solkysten’, foreslog han os at bo på en ombygget vandmølle (tidligere olivenpresse) nær byen Ronda. Han tog selv op til det intime hotel med blot 16 værelser, når han ville stresse af og væk fra byens larm og jag. Han sagde, at maden dér var sublim og blandt det bedste, man kunne få nær Solkysten. Vi besøgte stedet men sov og spiste der ikke. Vi måtte give ham ret mht. omgivelserne. Det lød nærmest som en norsk fos, når vandet brusede forbi hotellet, hvor der var dækket op langs vandløbet. Lyden af vandet og den kølighed, vandet forårsagede, var skøn, så Bente har allerede ønsket sig tilbage til et par dages afslapning på det hotel (dog helst 1-2 uger tidligere end i år). Sammen med et par gæster havde Hans Hugo From besøgt hotellet dagen efter os. Da vi afleverede bilen, kom han tilfældigt forbi og fortalte, at hotellet havde skiftet kok, så nu ville han ikke længere omtale køkkenet som sublimt men kun rigtig godt! Selskabet havde fx fået en 7 retters middag, hvor de begyndte med en ærte/ingefær suppe! Den havde lagt grunden! Bortset fra i biludlejningsfirmaet mødte vi ikke én eneste dansktalende person på turen.

Efter ankomsten til Malaga på den første dag tog vi direkte til Ronda, som ligger i bjergene. På vejen gjorde vi holdt i en naturpark ved et udsigtspunkt, Mirador del Guarda Forestal i Sierra de las Nieves. Her findes en endemisk bestand af fyrrearten, Pinus pinsapo. Vel ude af bilen og under træerne opdagede vi, at man dårligt kunne flytte fødderne uden at træde på forskellige arter af flueblomster

cc: Ove Lustü – Ophrys speculum

Sikke en begyndelse på turen!

I Ronda havde vi de to første overnatninger. Vi boede på et pragtfuldt hotel med en enestående udsigt og direkte nabo til den 100m høje middelalder bro

cc: Ove Lustü  Ronda

Middagen var skøn. Morgenmaden var suveræn. Alle mulige lokale skinker og pølser var fx sat frem på morgenmads buffeten. Vi følte os nærmest som Jeppe i baronens seng! Vi besøgte den gamle bydel med kongeborgen (Palacio del Rey Moro). Borgen var lukket pga. renovering, men vi så det betagende, islamisk inspirerede og renoverede haveanlæg. Mursejlere og alpesejlere var nærmest på himlen døgnet rundt. Første rovfugl på himlen om morgenen var en slangeørn. Snart fulgte gåsegribbe og lille tårnfalk efter. Langs kløften over slugten er anlagt en spadsere vej. Herfra er der en utrolig udsigt, hvor man bl.a. kan stå og se ned på reder af lille tårnfalk. Arten ligner af udseende vores hjemlige tårnfalk på flere punkter, men den ruger i kolonier.

På den videre biltur så vi flere steder både høgeørn og dværgørn. Mens vi kørte ad en grusvej hørte vi en mærkelig lyd. Jeg troede, lyden kom fra bilen, så jeg stoppede straks. Lyden viste sig at komme fra mange knebrende hvide storke, som havde reder på ruiner og i træer langs vejen!

De følgende to dage stod mere på kultur. Vi boede to dage i Cordoba centralt og direkte over for den fantastiske mezquita (moske) fra maurertiden, så vi havde let adgang. Borgen Alcázar de los Reyes Cristianos, hvorfra krigen mod maurerne en overgang førtes fra, var bestemt også en rejse værd.

Hvert år i maj holdes en patio festival i to uger, hvor folk åbner deres ellers lukkede gårdhaver. Vi nåede 14-15 haver, inden der blev lukket for siestaen.

cc: Ove Lustü – Los Patios de Córdoba

Man stod i kø for at komme ind i de enkelte haver. Det var interessant at se, at også unge mennesker (især kvinder) og skoleklasser med børn på 10-11 år kom og blandede sig med ældre og turister. ’Havefestivalen’ blev sponseret af byens restauranter. Byen har i perioden samtidig udsmykkede torve og med blomstersmykkede kors. På et af torvene var der i forbindelse med festivalen om aftenen levende sang og musik med mange hold af flamencodansere og med masser af dansere i alle aldre. Det var utrolig hyggeligt at opleve i tusmørket, mens vi spiste på torvet, og mens mursejlerne skrigende fløj rundt over vore hoveder.

Herefter gik turen til Granada, hvor vi ligeledes boede centralt i et par dage. Adgangsbilletter med rundvisning til Alhambra var bestilt på forhånd. Det blev en stor oplevelse med en velbevandret og inspirerende hollandsk rundviser (Johan Maarten), der på engelsk viste rundt og fortalte i 4 timer. Her var pengene godt givet ud! Alhambra er et ’must’, hvis man er på de kanter!

cc: Ove Lustü – Løvegaarden

Herefter gik turen tilbage mod Malaga, hvor bilen skulle afleveres og flyet nås. På vejen gjorde vi holdt ved en stor indsø (Laguna de Fuente de Piedra) og beundrede de mange tusinder af flamingoer, som fløj lavt over den spejlblanke sø. Det så nærmest ud som om, der var dobbelt så mange fugle! Ved søen var der også en stor koloni af sandterner – en art der vist kun findes én meget lille koloni af i Danmark (på Langli i Ho bugt).

Om vi skal tilbage en anden gang? Jo, jeg tror godt, at Bente kan lokkes! Hun er allerede begyndt at læse om det lidt nordligere liggende Extremadura! Tak fordi du holdt ud!

Mange hilsener Bente & Ove

Vi takker mange gange Bente og Ove for den fine rejsebeskrivelse!  Og hvis I har lyst til overnatning på landhotellet udenfor Ronda, som blev omtalt, så hedder det Molino del Santo klik her.

Er der andre af vore kunder som har en spændende rejse beskrivelse her i Andalusien som I ønsker at dele med os, så er I velkomne til at skrive til [email protected]