Tilbage til bloggen

Lær os at kende – Helle Hollis personale

Publiceret den 26 februar 2013

Dagens interview er med vores receptionist Pilar Carillo Andrade, der altid er klar med en varm modtagelse og et smil, når du ankommer til vores hovedkontor.

1.Hvad er din stilling i virksomheden?  Jeg er receptionist i Helle Hollis og én af de ældste i gårde blandt receptionisterne.

2. Hvilken nationalitet er du? Jeg er spansk eller for at være mere præcis, så er jeg ”Malagueña” fra El Palo.

3. Hvor mange år har du arbejdet for Helle Hollis? Jeg har været her præcist i 16 år og 22 dage – faktisk har jeg tilbragt hele min ungdom og mine bedste år i Helle Hollis. Her lærte jeg min dejlige mand at kende, jeg har født vores søn og jeg har mødt nogle af mine bedste venner her. Jeg formoder at man kunne sige at det faktisk er hele mit liv, ikke?

4. Hvad er det bedste ved jobbet hos Helle Hollis? Der er mange ting der gør Helle Hollis til en ideel arbejdsplads. Firmaet er en solid og seriøs virksomhed. Der arbejdes med stor ihærdighed, vi har et godt teamwork og vi er heldigvis ikke påvirket ret meget af krisen i Spanien.

På den anden side er vi mange kollegaer fra forskellige lande og med forskellige kulturer og jeg kan lide at tage ved lære af dem alle.

Et meget vigtigt aspekt for mig er kunderne, hvoraf mange, efter alle disse år, nu faktisk er mere venner end kunder. Det er vigtigt for mig at kunne give en personlig service, alt efter hver enkeltes behov og gennem samtalerne,  på mange forskellige sprog, føler jeg mig beriget både kulturelt og personligt.

5. Hvad laver du i din fritid? I løbet af ugen er jeg fuldtidsmor for min søn  Adrian og i min fritid spiller jeg padel tennis. Det er en sport jeg kan anbefale til alle uanset alder – det er en sjov og social udendørssport.

6.Hvis du ikke arbejdede for Helle Hollis, hvor ville du så være lige nu ? Åh, nu overrumpler du mig, det spørgsmål havde jeg ikke forventet. Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg faktisk ikke forstille mig at arbejde andre steder.