Tilbage til bloggen

Kastanie festival i Pujerra og Ojén

Publiceret den 29 oktober 2013

Oktober og November måned er synonum med varme ristede kastanier i Andalusien.

Den 1 og 2 november, bliver der i ”hovedstaden for kastanier”, i Pujerra, fejret en kastanie festival. Pujerra er en lille landsby syd for Ronda med kun 350 indbyggere og som lever af kastaniehøsten.  Den 1. november kan du prøvesmage varme ristede kastanier eller besøge de lokale restauranter som byder på forskellige kastanie retter inklusive kastaniekage.  Desuden er der den 2 november gratis adgang til det lokale kastanie museum.

Pujerra er nok ikke den letteste landsby at komme til, men hvis du har lyst til en køre oplevelse, så prøv denne tur.  Fra San Pedro Alcantara køres der mod Ronda ad den snoede bjergvej. Før ankomsten til Ronda by, vil der være en afkørsel  MA-527 som fører til Pujerra landsby.  Selve køretiden er 1,5 time fra Malaga lufthavn af.

Et andet turforslag er, at besøge Ojén som ligger nord for Marbella. Byen fejrer også en kastaniefestival med ”Fiesta del Tostón” den 10 november. Her fejres kastaniehøsten på det lokale torv, hvor kan man prøvesmage ristede kastanier og dertil en anis likør.

Lej din bil hos Helle Hollis