Guide til Motril
Publiceret den 08 juni 2014Byen Motril ligger på Costa Tropical, 100 kilometer øst for Malaga, og omkring 65 kilometer syd for Granada.
Hvis du har planer om at tage på ferie i Motril eller overvejer det som et stoppested er det klogest at flyve til Granada eller Malaga. Desværre skal du flyve fra London af, hvis du vil flyve til Granada. Der er mange direkte fly afgange fra København, Billund eller Aalborg til Malaga.
Bagved Motril finder du Sierra Nevada bjergene, hvor du kan tage op og stå på ski i vintersæsonen.
Motril er en ret stor by med omkring 50.000 indbyggere og byen har et stort havne område hvor der går en færge til Morocco. Du finder også både en fiskerihavn og lystbådehavn.
I juni 2005 blev der åbnet en 80 kvadratmeter kaj. Fase to af kaj udvidelsen skulle være færdig omkring midten af 2006, og skulle gerne bringe flere transportskibe gennem havnen.
Hovedattraktionen i Motril er byens rådhus, en imponerende barok stils bygning som blev bygget i 1631. Du kan også besøge Casa de Las Palmas som er en velbevaret sukkerrørs mølle fra 16 hundrede tallet.
Motril har også sin egen golfbane, Club de Golf Los Moriscos som har en god ni hullers bane i smukke omgivelser.
Hvis du gerne vil til stranden skal du om på den anden side af havnen og finde Playa Granada og Playa de Poniente. Playa de Poniente er den mest besøgte af de to strande og tilbyder mange vandsports aktiviteter