En vidunderlig dagstur til toppen af – Mulhacen (3.482m) – Granada

Når man kommer fra Danmark hvor det højeste ”bjerg” næppe når en højde af 200 m., så er det da ikke mærkeligt at man holder meget af de Spanske bjerge. Vi havde i nogen tid haft lyst til at erobre halvøens højeste tinde – Mulhacen med sine 3.482m – men det var ikke rigtigt blevet til noget, dels fordi vi havde fået oplyst at det mindst var en to-dages tur – men ligeså meget på grund af vor forudfattede modvilje imod at sove i biuak eller ”Refugio”.

Det var først for nylig at nogle Spaniere, som vi tilfældigt mødte i en restaurant i Trevelez, gjorde os opmærksom på at det, takket være et fantastisk initiativ fra Junta de Andalucia, er muligt at gøre turen frem og tilbage på blot en enkelt dag.

Tricket er at benytte en af Juntaen drevet busservice som udgår fra Capileira og tager dig de første 21 km. af vejen. Herefter resterer der blot ca 8 km på gåben – og altså også ca 8 km retur til ”busstoppet igen”.

Reservation er absolut nødvendigt!!!
Det hele starter med at booke plads i bussen. Vi ringede til ”kontoret” i Capileira hvor vi fik en udsøgt betjening af både Conchi og Paco, som er de to personer der dagligt bemander stedet. Telefonnummeret er 95 876 30 90 – der er ingen officiel ”kontortid”, men når de svarer giver de sig god tid til at forklare. Der er dagligt to busser der går op. Den første kl 08:30 og den sidste kl 11:00. Man kan komme retur igen hhv kl. 16:15 og 18:45 Servicen starter hver år i Juli og slutter når vejret bliver for ringe – normalt midt/slut September.

Returbilletten koster bare 10€ hvilket vi synes er rørende billigt. Turen varer ca 1 time og bringer os fra Capileira i 1.465 meters højde, op til  ”mirador de Trevelez” i  2.700 meters højde. Turen, der går af snoede veje, byder naturligvis på nogle enestående udsigter, men er ikke ubehagelig eller skræmmende– selv for folk med svage nerver eller tendens til køresyge.

Torsdag
– Og så ad sted Vi startede i vor Helle Hollis bil en torsdag i august på de ca 150km fra Malaga Lufthavn til Capileira i Alpujaras. Turen går øst om Malaga -først imod Motril. Herefter sættes kursen ad den ny motorvej imod Granada, og efter ca 10 km. drejes der fra imod Orgiva. Fra Orgiva køres imod Pampeneira, og endelig Capileira. Hele turen varer normalt ca 2 timer – men i dette tilfælde blev vi sultne i Orgiva og gjorde et godt restaurantfund her.

Første heldige valg – både af ugedag og spisested
I Orgiva synes vi at de restauranter og barer der ligger ved landevejen ser lidt ærgelige ud. Vi besluttede derfor at gå lidt op ad de smalle og spændende gader – og blev belønnede!
Vi fandt Det Argentinsk egede Pizza`nlove  . Stedet, der  i indretning virker lidt boheme, har kun været åbnet et par måneder – og er kun åben for frokost een eneste dag om ugen – TORSDAG! Vi fik fantastiske pizzaer bagt i en træfyret stenovn. Yammi!! Og en fin betjening af indehaveren, der i øvrigt lige havde fået en ny tamborin som han havde vanskeligt ved at holde fingrene fra. Musik til maden!

Anden heldige valg – hotelovernatning
Mætte og lidt trætte af de mange sving på den sidste del af bjergvejen fra Orgiva til Capileira (20 km. ca.) fandt vi hurtigt vort hotel. Vi henvendte  på en bar/restaurant midt i byen som hedder Cascapenas. De råder over værelser ovenover baren til 40€ pr dobbeltværelse, men også over værelser i et lille et stjernet hotel, blot få hundrede meter derfra – til 50€ incl. morgenmad. Vi havde reserveret hotellet via www.booking.com  men man kan også reservere direkte på telefon 95 876 30 11. Hvis man vælger sidste model må der regnes med betydelige sproglige udfordringer. Ikke alene tales der udelukkende spansk – men med kraftig dialekt! Hotellet ligger i en stille, rolig og meget smuk lille gade. Der er ingen reception, så du får nøgle til fordøren og til dit værelse. Vi blev anvist No 201 som viste sig at være et stort værelse med et kæmpestort badeværelse. Ovenikøbet en lille balcon ud til gaden. Værelset var nyrenoveret, sengene gode – alt i alt en glædelig overraskelse på et trods alt kun etstjernet hotel.

Imidlertid skulle den lille stille gade vise sig, om aftenen, at blive konverteret til en udendørsterasse, hvor den nærliggende bar havde 15 borde. Der var liv og glade dage indtil kl. 01:00 om morgenen – hvorefter der var et par unger på ca. 10 år der startede en fodboldkamp. Kl. 01:30 blev der ro – rigtig ro som kun man kan opleve i bjergene!

Tredie heldige valg – aftenrestauranten
Vi tilbragte eftermiddagen med at slendre rundt i Capileira, og med at slå et smut ned til den nærliggende landsby Bubion. Om aftenen fandt vi en relativ nyåbnet restaurant med terasse ud imod hovedgaden og udsigt til bjergene. Det mest fantastiske var maden. De unge indehavere, kokken Guillermo og servitricen Africa (det hedder hun faktisk) har valgt at lægge vægt på de lokale kendte råvarer, men at iscenesætte dem på en overraskende moderne og utrationel måde. Alle retter kan fås som tapas og som halve eller hele rationer. Denne aften valgte vi at købe halve rationer og så dele dem. Tre var rigeligt, men da spisekortet byder på så mange spændende retter som vi absolut måtte smage, valgte vi at vende  tilbage den næste aften hvor vi valgte tapas. Den næste aften blev middagen endda akompagneret af levende jazz musik på terassen. Bord kan reserveres på ”Botanic Bar” enten pr. e-mail [email protected] eller på telefon 689 587 756. Både Africa og Guillermo taler flot engelsk.

Andebryst med morbær

Fredag – dagen hvor Mulhacen skal erobres

Vækkeuret ringede kl. 07:30 således at vi lige kunne nå at få lidt morgenmad på Cascapenas udendørsterasse, som ligger lige overfor busstoppet. Altså ingen risiko for at misse bussen. Selve morgenmaden var typisk Spansk. Frisklavede toast med enten marmelade og smør eller olivenolie og tomatsmadder. Dejlig friskbrygget kaffe og orangejuice. Den næste morgen blev der suppleret med friskkogte buñuelos, der er en slags æbleskiver i ring, som er kogt i olie. De spises med strøsukker og smager super godt. Men man kan nok ikke spise mere end et par stykker! – Det viste sig at værten står op kl. 05:00 hver fredag morgen og koger godt et tusind stykker – både til Capileira og til de omkringliggende landsbyer. Vi så en varevogn slæbe afsted med et par hundrede buñuelos , og i løbet af morgenen tror jeg at hele landsbyen mødtes til kaffe og buñuellos på Cascapenas terasse.

Bussen afgik overraskende præcist kl 08:30. Efter en halv time kørte vi over trægrænsen, og fremdeles var der blot lave vækster – men det gjorde blot udsigten endnu bedre. Busturen op ad bjerget varede som nævnt en times tid hvorefter vi stoppede midt på en grusvej, hvor alle 20 passagerer blev sat af. Der er pænt skiltet med vandreture til både det ene og det andet – men ingensteder er der skiltet til toppen af Mulhacen!

Det viste sig dog at være let at finde. Man fortsætter et par hundrede meter længere ned ad grusvejen, og tager så den eneste sti der går af til højre – og op! Når man først er på stien er der ikke meget at tage fejl af. Den er veldefineret og sine steder afmærket med små varder.

Vi slog følge med José som viste sig at være 70 år og fra Gerona. Han stammer oprindeligt fra Cadiar i Alpujarras hvor han sammen med sin kone hvert år tilbringer et par måneder om sommeren. Vi fik indtryk af at Cadiar til tider blev lidt for trang for ham –eller var det konen han blev lidt træt af? –  i hvert fald gik han til toppen af Mulhacen en gang om ugen, og indimellem også andre længere ture i bjergene. Imponerende! Han holdt os med selskab hele turen på 7.7 km. op til toppen – og hele vejen ned igen. Det blev til mange diskutioner om politik, resourcespild etc. men allermest om naturen og om bjergets flora og fauna.  Vi havde ikke kunnet finde en bedre guide – om vi så havde betalt for det.

På turen op nåede til snegrænsen – det vil sige at der lå en ensom klat sne som vi naturligvis måtte fotograferes foran. Efter to timer og 45 min. nåede vi toppen. Altsammen i et behageligt tempo – uden at forcere eller udfordre kræfterne alt for meget. Naturligvis mærker man at luften er tynd (mindre ilt) men vi havde ikke symptomer på højdesyge (svimmelhed, kvalme og hovedpine) overhovedet.

Selve toppen et rummelig – og der er vel egentlig ikke tale om en rigtig bjegtop. Nærmere et stort plateau hvor vi nød den medbragte mad – og de allestedsnærværende uforlignelige udsigter. Mest imponerende var udsigten til Veleta, det andet højeste bjerg i Sierra Nevada, og ned i dalen imellem Mulhacen og Veletta hvor vi kunne se en af de mange ”laguner” som findes i bjerget. Lagunerne er naturlige smeltevandssøer. Den vi kunne se hedder ”la Caldera”

I modsætning til Veleta hvor der findes alskens ski infrastruktur, så er Mulhacen helt fri for installationer af nogensomhelst art. Ren natur!

Vi var heldige med vejret. Temperaturen var på omkring 12 grader og fuld sol på opturen. Nedturen foregik i sol/skygge hvilket var behageligt. Den helt store lykke var at det ikke blæste ret meget. Med blæst kan 12 grader føles virkeligt koldt. Nu føltes det bare rart – og som en kærkommen kontrast til de mere end 30 grader i Malaga. Tænk at få lov til at gå i lange ærmer og lange bukser!!

José viste sig igen at blive den store gevinst. Han foreslog således at vi tog en alternativ rute ned igen – noget som vi aldrig selv ville have turdet – ikke på grund af sværhedsgraden, men på grund af ukendskab til varigheden af turen. Skulle jo nødig misse bussen tilbage til Capileira kl 16:15.

Conchi på ”buskontoret” havde dog sagt at der holdes ret god kontrol med at alle de som har købt returbillet også virkelig kommer retur. Yderligere fortalte hun, at man i tilfælde af dårligt vejr ville sende en ekstrabus op kl. 12:00 for at ”redde” dem som ikke havde lyst eller påklædning til at trodse elementerne. I det hele taget fik vi det klare indtryk at der var utrolig godt check på hele processen, lige fra booking til sikkerhed og punktlighed.

Det er nødvendigt at medbringe en ryksæk med ekstra vindtæt tøj, handsker, 1-2 liter vand samt en god madpakke. Vi pakker tillige altid antihistamin og ibobrufen.

Turen ned over nordvestsiden af Mulhacen var ret stejl, og vi fik for første gang glæde af vore nyindkøbte vandrestave (fra 8€ til 50€ i Decathlon). For første gang var underlaget ikke helt fast, og  vi mærkede tydeligt stress på ankler og knæ. Heldigvis er nedturen hurtigt overstået – og der venter en 5 km. lang spadseretur af en rigtig fin sti – hen til ”busstoppet” – hvor vi ankom en time før afgang. Ventetiden blev tilbragt på et klippefremspring,  ”Mirador de Trevelez” sammen med Jose, som vi er evigt taknemmelige for at have været vor følgesvend på dette vort første møde med Mulhacen.

Kl. 17:15 præcist var vi tilbage i Capileira hvor vi kunne fejre dagens bedrift og dele dagens uforglemmelige oplevelser over et par fadøl på Cascapenas terasse. Her serveres i øvrigt uopfordret en tapa med hvert glas øl eller vin. Som regel et stykke ost eller et par skiver lufttørret skinke – vel at mærke uden ekstraberegning. Nu kunne vi godt være kørt tilbage til Malaga – men havde for en sikkerheds skyld booket en ekstra overnatning. Vi vidste jo ikke hvor ødelagte vi ville være efter turen. Men med den ekstra overnatning  fik vi jo så en ekstra mulighed for at nyde Guillermos gastronomiske tryllerier i Botanic Bar og Cascapenas fantastiske friskkogte buñuellos. Lørdag – hjem igen En forholdsvist begivenhedsløs hjemtur, hvor vi ikke kunne blive færdige med at tale om alle de nye indtryk vi havde fået – trods alt på blot 48 timer.

Hvis nogen har lyst til at høre mere om turen til Capileira og op på Mulhacen, eller til at få praktiske tip, så send mig en email.

Hans Hugo From
Direktør Helle Hollis Car Rental

Opdatering Juli 2015:  Det er vigtigt at du reserverer plads til bussen for at kunne op til Mulhacen. Telefon nummeret er nævnt i begyndelsen af denne artikel. God tur!