Tilbage til bloggen

10 gode råd til billeje i Malaga

Publiceret den 15 februar 2016

Her kommer en guide med 10 gode råd og tips for billeje i Malaga.    Det at leje  bil i Malaga skulle gerne være en god start på din ferie, uden ingen skjulte overraskelser.   Det kan være fristende at falde over en meget billig pris, men ved afhentning af bilen i Malaga Lufthavn bliver prisen ofte pludselig mere end fordoblet med uforudsete ekstras, og du får en dårlig start på din ferie.

Booker du hos Helle Hollis er der ingen problemer.  Du får lejeprisen og eventuelle ekstras oplyst med det samme, så du ved hvad din billeje kommer til at koste.

Vi fremstår ofte dyrere end andre biludlejningsfirmaer, fordi det kan være svært at overskue, hvad man skal sammenligne med, og hvor man skal se efter de skjulte ekstras.  Derfor har vi lavet denne lille guide med gode råd, når der skal bookes en billeje i Málaga.

10 gode råd og tips til billeje fra Malaga Lufthavn

1. En meget billig lejepris = skjulte ekstras
Hvis du ser en utrolig billig pris på billeje, som f.eks. 7 dages billeje til 20 euro, så kan du være sikker på, at der er skjulte ekstras . De skjulte omkostninger er oftest at der skal betales en ekstra forsikring eller der skal lægges et depositum på 1200-2500 euros, eller at der bliver taget overpriser for ekstra fører eller brændstof.

2. Læs alt med småt
Brug tid på at læse lejebetingelserne. Det er specielt følgende punkter som du skal være opmærksom på:

  • Tilkøb af forsikringer eller urimmeligt stort depositum
  • Brændstofspolitik
  • Ekstra fører
  • Late night fee

De ”skjulte ekstras” står oftest nævnt som et ”i” for information, og først når man går punkt for punkt igennem, kan man få et overblik over, hvad der kommer til af ekstra gebyrer.

Forsikring billeje

3. Forsikring
Lad dig ikke blive vildledt af, at tilbuddet er annonceret som en alt inklusiv forsikring og uden selvrisiko.   Oftest når man nærlæser betingelserne vil man se, at det er kun en alt inklusiv forsikring hvis du tilkøber en ekstra forsikring som kan være fra 20-25 euro per dag. Denne forsikring gør at selve lejeprisen bliver mere end fordoblet.

Hvis man ikke ønsker at tilkøbe denne ekstra forsikring, så bliver man pålagt at lægge et depositum fra 1200-2500 euro afhængigt af den valgte bilgruppe. Dette depositum bliver trukket på dit kreditkort.

En del biludlejningsfirmaer anvender ikke ordet ”selvrisiko” men derimod depositum. Man kunne derfor tro, at dette ikke har noget med forsikringen at gøre. I realiteten er depositum og selvrisiko det samme. Hvis der sker skader på bilen bliver du trukket i depositummet.

Hos Helle Hollis har du en kaskoforsikring med selvrisiko. Denne selvrisiko kan du vælge at lægge som et selvrisiko depositum eller at tilkøbe en daglig super selvrisikoforsikring. Hvis du vælger at lægge et selvrisiko depositum, så bliver beløbet trukket fra dit kreditkort, og refunderet igen, hvis der ingen skader er sket på bilen. Vort selvrisiko beløb for en mellemklasse bil er 600 euros. I stedet for at lægge et depositum,  kan du vælge at købe en super selvrisiko forsikring som dækker alle skader på bilen inklusiv skader på undervogn, kobling, dæk, dørlås, glas og fælge.  Deri er også en personlig ulykkes forsikring (PAI). PAI giver dig gratis lægehjælp i tilfælde af en ulykke samt en afbrydelsesforsikring, hvis der skulle opstå behov for at returnere lejebilen før lejeperiodens udløb.  I det tilfælde får man et tilgodehavende bevis, hvis der er min. 3 resterende lejedage.

Venligst bemærk at man altid vil blive holdt ansvarlig for skader forårsaget af uautoriseret brug af bilen som f.eks. kørsel på strand.

Prisen for en super selvrisiko forsikring er fra 9-15 euro per dag.

Når du efter endt lejemål returnerer bilen til Helle Hollis bliver bilen altid gennemgået for evt. skader sammen med dig, og du får en kvittering på at bilen er afleveret i korrekt stand

Brændstofs politik

4. Brændstofspolitik
Vær opmærksom på, om bilen skal afleveres med en tom eller fuld tank. Hvis bilen skal afleveres med en tom tank og du kun skal bruge bilen i 3 dage, så vil du blive ”snydt” for det sidste ubrugte brændstof som du ikke kan nå at forbruge under dit besøg, da du ikke vil få denne del refunderet.

Hvis bilen skal afleveres med en fuld tank, skal der oftes betales et brændstofs administrationsgebyr fra 20-45 euro.  Dette er et beløb som du aldrig får refunderet igen, men som er en ekstra omkostning.

Du kan også risikere at skulle betale et påfyldningsgebyr, hvis bilen ikke bliver afleveret med det tank indhold det aftalte tankindhold.

Hos Helle Hollis har vi fair brændstofspolitik. Det vil sige, at du betaler for en fuld tank brændstof, og du bestemmer hvor meget eller hvor lidt brændstof bilen skal afleveres med.

Hvis du vælger at aflevere med en fuld tank, så refunderer vi hele beløbet. Hvis du vælger at aflevere med ¼ tank, så refunderer vi ¼ del. Det vil sige, at Helle Hollis altid refunderer til nærmeste kvarte tank indhold. Det gør det nemt og fleksibelt for dig som kunde, at vælge den måde som passer dig bedst.

Familie ferie

5.  Ekstra fører
Det er dejligt at være to til at dele kørslen mellem sig på en ferie.

Men læg mærke til hvad gebyret er, for at få en ekstra fører på kontrakten, og om gebyret der opgives er en dags pris.  Det kan blive dyrt for en 14 dages ferie, hvis der skal betales fra 6-9 euro per dag for en ekstra fører. Det kan løbe op til 126 euros.

Hos Helle Hollis er en ekstra fører gratis.

Sen ankomst

6. Ankomst efter midnat
Ankommer du meget sent eller skal du aflevere lejebilen før kl. 7- 8 om morgenen er der et nat betjeningsgebyr.  Hos de fleste biludlejningsfirmaer bliver dette gebyr på 30-49 euros allerede pålagt i tidsrummet kl.23-08.
Bemærk, at hvis der ikke er personale tilstede når du afleverer bilen meget tidligt om morgenen, og du har fået instruktioner om at aflevere bilnøglen i en nøgleboks, så får du sværere ved at argumentere for evt.  skader eller manglende brændstof som efterfølgende kan blive opkrævet.

Hos Helle Hollis er vi åben 24 timer alle ugens 7 dage med engelsktalende personale. Du får en personlig betjening, og  vort nat betjeningsgebyr på 20 euros bliver først opkrævet i tidsrummet kl. 00:00 – 07:00.

7. Kørsel til Portugal eller Gibraltar
Bliv ikke overrasket over at skulle købe en ekstra forsikring for at køre med lejebilen til Portugal eller Gibraltar.  Dette er endnu et af de skjulte ekstras, som sælges som en daglig forsikring fra 9 euro per dag.

Hos Helle Hollis kan du frit køre med din udlejningsbil både til Portugal og Gibraltar. Vi har ubegrænset km-forbrug inkluderet i lejeprisen.

Receptionist

8. Vælg en biludlejer der taler dit sprog
Det er altid betryggende, at få al information og hjælp på dit eget sprog.  Skulle man f.eks. være så uheldig at blive involveret i en ulykke, er det rart at vide, at der er dansktalende personale til rådighed.

Hos Helle Hollis har vi flere dansktalende receptionister.  Du får lejekontrakten på dansk/spansk, så du klart og tydeligt kan læse hvad du skriver under på ved overdragelsen af lejebilen.

9. Åbningstider
Vælg en biludlejer som har åbent og bemandet 24 timer alle ugens 7 dage.   Du sikrer dig dermed, at du altid kan få kontakt med biludlejningsfirmaets personale i tilfælde af en ulykke, eller problemer med bilen.  Også når bilen skal returneres, er det en fordel at evt. mellemværende bliver ordnet med det samme, mens du er tilstede.

Helle Hollis er åben 24 timer alle ugens 7 dage med engelsktalende personale.

10. Læs kunde kommentarer – reviews
Tilsidst vil vi anbefale at du læser kunde kommentarer fra f.eks. Trip advisor , Google reviews eller Trustpilot. Her vil du få et indtryk af den generelle service og hvad andre kunder mener om biludlejningsfirmaet eller websiden som sælger billejen på vegne af billeverandøren.

Hos Helle Hollis går vi meget op i personlig service, så du får en behagelig og stressfri start på din ferie.  På vor hjemmeside publicerer vi hvad vore kunder mener om os. Tag et kik her.

Vi gør vort bedste for, at du ikke har lang ventetid ved din ankomst, og kan tilbyde at kontrakten er forberedt på forhånd med vor Fast Lane Service.

Vi ønsker dig en god start på din ferie, og ser frem til at se dig hos Helle Hollis.  Book bil her. 

Artikel opdateret 11/09/2023.

Helle Hollis biludlejning