Helle Hollis får tildelt certifikatet “Covid-19 protected area” godkendt af TÜV

covid-19 protected area certificate feneval tuv Helle Hollis

Helle Hollis får som det første biludlejningsfirma i Spanien tildelt certifikatet ”Covid-19 protected area” godkendt af TÜV!

Helle Hollis er igen først fremme med nye tiltag.  Det velkendte biludlejningsfirma i Malaga var det første firma som startede med at anvende ozon generatorer til desinfektion af bilen.

Og nu er Helle Hollis det første biludlejningsfirma i Spanien, der af TÜV er certificeret for opfyldelse af det spanske sundhedsministeriums forskrifter for hygiejne – ”Covid-19 protected area”.

Helle Hollis er netop blevet certificeret af TÜV som det første biludlejningsfirma i Spanien der kvalificerer sig til FENEVAL´s certifikat “Covid-19 protected area”, udtaler administrations og IT-chef Søren Dahl Hansen, og fortsætter, ”hele certifikationsprocessen har involveret at alle procedurer i Helle Hollis er blevet revideret og tilpasset de nye Covid-19 sikkerhedsforanstaltninger.”

Det gælder blandt andet proceduren for desinfektion af lejebilen inden ny udlejning, hvilket indebærer grundig indvendig rengøring med et desinfektionsmiddel, samt brug af en ozon generator som fjerner alle bakterier, virus og svampesporer.

Andre sikkerhedsprocedurer er desinfektion af kundeområder og courtesy bussen flere gange dagligt, samt begrænsning af antal kunder i receptionen.  Derudover er der obligatorisk brug af mundbind blandt personale og kunder, håndsprit til fri afbenyttelse samt social afstand på 1,5 meter.

Alt dette har involveret intensiv træning af personalet og efterfølgende revision og certificering af TÜV.

TÜV er et verdensomspændende anerkendt certificeringsfirma, der giver garanti for, at alle sikkerhedsforanstaltninger er taget i betragtning.

FENEVAL er den spanske brancheforening for biludlejere, som har udarbejdet certifikatet “Covid-19 protected area” baseret blandt andet på retningslinjerne fra det spanske sundhedsministerium.

”Med denne certificering går vi et skridt videre til sikring af både kunder og personale igennem overholdelse af alle sikkerhedsprocedurer. Man kan derfor trygt leje bil hos Helle Hollis”, afslutter virksomhedens direktør, Hans Hugo From.

Alle Helle Hollis biler vil hurtigst muligt smykkes med certifikationsmærket, som synligt bevis for at Helle Hollis er et covid-19 beskyttet sted, hvor man som medarbejder trygt kan arbejde, og som kunde trygt kan leje sin bil.

Vi bruger egne og tredieparts cookies til at indsamle statistik, så vi kan forbedre hjemmesiden. Hvis du fortsætter eller klikker videre på siden, accepterer du brug af cookies.
Du kan når som helst ændre din accept eller få mere information her.