Tips til parkering i blå zone i Fuengirola og Malaga

Parkeringsautomat

I Spanien anvendes der ikke en parkeringsskive i bilen, som man kender det fra Danmark.

Hvis du parkerer i en blå parkeringszone (kik efter en blå linie der er malet ved fortovskanten), skal du se efter en parkeringsautomat, hvor du indtaster bilens nummerplade, betaler for den ønskede parkeringstid, og dernæst lægger kvitteringen i bilens forrude.  På Helle Hollis bilnøglen kan du nemt se nummerplade nummeret, som du skal indtaste.

Hvad gør jeg hvis jeg overskrider den betalte parkeringstid?
I Fuengirola har du 72 timer til annullere din bøde ved at betale 3,80 euros og indtaste stregkoden på bøden i den samme parkeringsautomat, som du betalte parkeringen i.

Hvad gør jeg hvis jeg glemte at lægge kvitteringen i bilens forrude?
I Fuengirola kan du annullere denne bøde, hvis du indenfor 72 timer betaler 6,55 euros i parkeringsautomaten samtidig med at du indtaster stregkoden for bøden.

I andre byer langs med kysten, er der andre regler.  I f.eks. Marbella har man kun 24 timer til at få bøden annulleret, og derved undgå at bøden bliver tilsendt til én efter ferien.

I Malaga har man til gengæld 10 dage til at få bøden annulleret, men det kræver, at man ikke har overskredet parkeringstiden med mere end 1 time.

I Malaga er fremgangsmåden, at man skal trække en annullerings kvittering i parkeringsautomaten, og betale bøden i automaten. Dernæst skal man lægge annullerings kvitteringen,  og bøden i en blå kuvert i “postkassen” ved siden af parkeringsautomaten. Den blå kuvert bliver udleveret samtidig med bøden.

På trods af, at man har mulighed for at annullere sin parkeringsbøde før man rejser retur, er det  letteste altid,  at man husker at betale for parkeringen i den blå zone.

God køretur!

Vi bruger egne og tredieparts cookies til at indsamle statistik, så vi kan forbedre hjemmesiden. Hvis du fortsætter eller klikker videre på siden, accepterer du brug af cookies.
Du kan når som helst ændre din accept eller få mere information her.