Andalusien er fuld af kontraster – botanisering i Mijas bjerget Eller hvordan man får 4 timers underholdning for kun €3,60 – for to!
Netop i April måned blomstrer bjerget imellem Mijas Pueblo, Alhaurin og Benalmadena. Denne søndag 21. april havde vi besluttet at vi ville gentage en bjergvandretur fra Antennerne på Mijas bjerget til Benalmadena Pueblo.
Vi har gået utallige ture i det bjerg, men ingen er i april måned lige så smuk som denne. Målet var at nyde de mange vilde blomster som netop nu på denne årstid står i fuldt flor.
Det er let at finde turens udgangspunkt – se blot efter antennerne på toppen af Mijas Bjerget. Når du forlader Mijas Pueblo med retning imod Benalmadena, passerer du på venstre hånd det kommunale fodboldsstadium ”Campo de futbol”. Ca. 100 meter længere fremme svinger vejen skarpt til højre – men du fortsætter ligeud. På højre side passeres den nu nedlagte vandfabrik – men du fortsætter ligeud – og op de næste ca 3,5 km. Her finder du en egnet parkeringsplads (der kan rumme 5-6 biler) på din venstre hånd.
Når du kører op er der en del hårnålesving – så kør forsigtigt og vær opmærksom på at mange cykelryttere benytter denne strækning til at øve bjergkørsel. Der er nemlig en konstant stigning på ca 10 grader over en 5 km. strækning. Du starter i 410 meters højde, og når på toppen op i 915 meters højde. Lad være med at bruge hornet rundt i svinget. Det forstyrrer fugle og dyrelivet.
Når bilen er forsvarligt parkeret – så tag tid til at gå op på den lille bakkekam bag parkeringspladsen. Her er der den fineste udsigt imod Alhaurin og den frodige Gualdahorce dal der betragtes som Malagas urtehave – over havnen og lufthavnen i Malaga (kunne ikke få øje på Helle Hollis) og helt til Sierra Nevada hvor de sneklædte tinder tydeligt ses i horisonten.
Tag nu vandreskoene – eller i mangel heraf dine kondisko på og gå de sidste 1,5 km. op til antennerne. Vi betragtede denne del af turen som ren opvarmning – selvom udsigtene på en god dag også her er fantastisk. Man kan se hele Mijas Pueblo, Fuengirola, og hele vejen ned til Marbella, Gibraltar og endelig Rif Bjergene i Marokko. Men altså ikke på denne dag!
Inden du kommer helt op på toppen vil du se en enlig antenne på din venstre hånd. Lige umiddelbart efter findes der et skilt med dette kort der markerer de ”officielt” anlagte stier i bjerget.
Her begyndte vi vor vandretur . Udgangspunktet var R6 øverst til venstre i kortet – Cerro del Moro. Vi fulgte den blå sti indtil vi nåede frem til krydset med den grønne R3, hvor vi begyndte vor nedtur imod Benalmadena. Inden vi nåede helt til bunden drejede vi til højre ad den sorte sti R4.
Hele stien er helt fantastisk veldefineret, og man kommer aldrig i tvivl om hvorhen man skal gå. Dog blev vi aligevel snydt på R4, hvor der på en pumpestation er indikeret at R4 går til højre. Ignorer dette og fortsæt ligeud. Det er det ENESTE lille tricky punkt på hele turen, som for øvrigt i alt var 8 km. lang og varede godt og vel 3 timer. Ikke fordi den var særlig vanskelig – men fordi der var så meget at kigge på undervejs.
Vi startede ud på ruten kl 11:00 i 15 graders varme og i tyk tåge – eller måske det var i en sky. Det var naturligvis en skam, fordi udsigterne er helt fantastiske – men nu var vi altså taget ud for at se på blomster og planter – så så gjorde det ikke så meget. Undervejs klarede det da også op, således at da vi nåede Benalmadena Pueblo var temperaturen steget til 23 grader og der var fuld sol. Herligt!
Hele stien er meget vel ”skiltet” – og det var meget heldigt, for vi mødte ikke andre mennesker som vi kunne have spurgt om vej. Selvom det var gråvejr og tåget var det ikke koldt.
I starten af stien er underlaget ikke helt fast – der er mange rullesten og det er nødvendigt at koncentrere sig om hvor fødderne sættes. Efter ca 500 meter bliver stien meget bedre, og byder ikke på de store udfordringer rent akrobatisk. Da vi starter i 915 meters højde og slutter i Benalmadena i 247 meters højde, går turen naturligvis nedad det meste af vejen – i alt et fald på 668 højdemeter over 8 kilometer – så heller ingen større udfordringer her.
Jeg tog fotos af mere end 50 forskellige vilde blomster – under alle omstændigheder er det at foretrække selv at opleve dem i naturen, hvor synsindtrykket akompagneres med duftene og stilheden.
De vilde orkideer – de fleste af dem ret sjældne – er ikke vanskelige at finde i Mijas bjerget. Og husk at de ikke må plukkes.
På vejen ned stødte vi på en kilde og et vandlbassin hvorfra Benalmadena tydeligvis henter en del af sit drikkevand. Dejligt forfriskende, da temperaturen nu var nået et godt stykke op over 20 grader.
Stien ender i en blomstereng – næsten nede ved landevejen N340, hvor en tunnel fører under vejen og ind i et boligområde i Benalmadena. Fra boligområdet fortsatte vi nedad et par hundrede meter – indtil vi fandt hovedvejen i Benalmadena.
Vi gik til højre nogle få hundrede meter og fandt en hyggelig restaurant hvor vi nød en velfortjent frokost. Der er mange at vælge imellem, både billige og af god kvalitet – så ved denne lejlighed tog vi ikke sandwich med hjemmefra.
Turen tilbage til bilen foregik med bussen som går fra Torremolinos til Mijas – og som altså passerer igennem Benalmadena ca. hver time midt på eftermiddagen. Det er linie 121 og billetten kostede 1,80€ pr mand. Det vælter jo ikke budgettet.
Vi stod af ved fodboldstadionet i Mijas og spadserede de 4 kilometer ad landevejen op ad bjerget for at hente bilen.
Alt i alt en fantastisk dag. Hvis vi havde orket at medbringe vor mad ville ca. 4 timers dejlige oplevelser og underholdning kun have kostet de to busbilletter – altså 3,60€.
Vi talte på vejen hjem om hvor kontrastfyldt Andalusien er. Naturligvis vejrmæsigt indenfor 3 timer havde vi brug for både jakker og soltoppe – men også naturmæssigt. Indenfor en afstand af få kilometer har du en betonørken i vild kontrast med det blomstrende bjerg. Og endelig sæsonmæssigt. Netop nu står bjerget grønt – kom tilbage om et par måneder og alt vil være svedet af. Synd for dem som kun oplever selve kysten!
Hans Hugo From
Administrende Direktør
Helle Hollis car rental
